Peter Lindblad har siden stiftelsen af APC Forsikringsmæglere A/S i 2007, sammen med sit ekstrem kompetente og professionelle team af medarbejdere, fået skabt Danmarks største pensionsmægler med en samlet pensionsformue under rådgivning på aktuelt 15 mia. kr. og et samlet antal kunder på 9.000. Peter Lindblad har altid haft fokus på at sikre, at kunderne oplever og modtager høj værdi, når de vælger at bliver kunder i APC. For at sikre dette er det afgørende, at kunderne ikke modtager og oplever forskellig rådgivning afhængig af, hvilken pensionsmægler, som de har møde med. Derfor har det altid været magtpåliggende for Peter Lindblad at sikre, at al rådgivning i APC altid blev leveret på et identisk grundlag. Det betyder i praksis, at alle Pensionsmæglerne og pensionsrådgivere i APC leverer alle præsentationer, gennemgang på sammenligningsplatformen IPSS, opdatering af kundens præferencer og den afsluttende anbefaling af valg af nyt produkt/selskab og/eller fastholdelse af nuværende produkt og selskab på et identisk grundlag. Da ingen pensionsmæglere i APC har en økonomisk interesse i, om kunden vælger det ene eller andet produkt, og da ingen pensionsmæglere i Danmark må modtage provision fra et pensionsselskab eller øvrige andre end kunden, så sikres kunden altid uvildig og uafhængig rådgivning.